torsdag den 12. november 2015

Lækre Jernholdige Müslibarer

Når man er gravid er der mange restriktioner for hvad man må spise og skal spise.
Under en graviditet er det vigtigt at få jern nok. Jeg selv er ikke så meget til de lægeanviste piller og får i stedet Kräuterblut, som er en naturlig kilde til jern. Der er andre naturlige kilder til jern og de rigeste kilder er fx Græskarkerner og Hørfrø. 
Disse müslibarer er dejligt jernholdige og mega lækre. :)

Grundopskriften har jeg fundet HER, men jeg har tilføjet og ændret lidt. Og mest bare brugt hvad jeg havde der hjemme.

Ingredienser:
  • 140 gram mandler
  • 60 gram cashewnødder
  • 5 dl havregryn eller
    • 3 dl. havregryn og
    • 2 dl. müsli med frugt (jeg har brugt en fra Aldi)
  • 2 dl. hørfrø
  • 1 dl. sesamfrø
  • 2 dl. græskarkerner
  • 1 dl. solsikkekerner
  • 2 dl. honning, flydende eller smeltet.
  • 1 dl. peanutbutter 
  • 2 æg
  • 2 dl. tørret tranebær eller en anden tørret frugt som passer dig bedre.

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Nødderne hakkes groft. Hvis der er andre nødder du bedre kan lide, bruger du bare 200 g. i alt.
  • Bland dem efterfølgende med alle gryn, kerner og frø.
  • Hele blandingen skal ristes i ovnen på en plade i ca 15 min. Rod lidt rundt i det, hver 5. minut.
  • Tag en stor skål og rør flydende honning og peanutbutter godt sammen. Bland derefter æggene i.
  • Tilsæt tranebærerne til blandingen og den ristede müsli, som gerne må være varm når den bliver rørt i.
  • Hele blandingen hældes på en bageplade med kant eller i en form - der skal selvfølgelig være bagepapir i. Jeg brugte en lille bageplade med mål 38*25.
  • Det skal bages til det er gyldent, ca. 15-20 minutter. stil det til afkølning og skær først barerne ud når det er helt afkølet. Brug en god stor kødkniv.
  • Jeg har pakket dem i bokse med mellemlægspapir mellem lagene og i køleskabet når der er æg i.
Jeg vil også gerne henvise til skønne kostvejleder Anne, som har lært mig alt om de rigeste naturlige kilder til jernholdig mad.
www.kost-vejviser.dk  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar