lørdag den 16. april 2016

Stearinlys i Smukke Tekopper


Nogle gange skal bordpynten være lidt anderledes.
Jeg har lavet stearinlys i gamle tekopper og de er vældig søde.!

Det skal du bruge:

  • Fine tekopper fra genbrug. Gerne med en fin guldkant
  • Bloklys til at smelte - Jeg har købt bloklys i ikea. Det kan være hvilken som helst lys man bruger til det, og de billigste er fine. 
  • Væge - mit er købt i Panduro og hedder nr. 10. Det har nok en bredde på ca. 2,5 mm
  • Pind - Du skal bruge en pind til hver kop, hvor du kan binde vægen fast. Pinden skal være længere end koppens diameter. Jeg har brugt trægrillspyd som jeg har klippet i de rigtige længder.
  • en kasserolle 
  • en konservesdåse
  • en tang - jeg har brugt den tang, som følger med et trangiasæt

Klargør kopperne



Klip vægen i korte stykker som passer til dybden af kopperne. Bind den ene ende af vægen fast midt på en pind og læg den på koppens kant. Vægen skal kunne nå ned til bunden og gerne ligge lidt langs bunden også.







Smelt Stearinen
Kom lys i konservesdåsen og smelt det over et vandbad i kasserollen. Dåsen bliver varm, så du skal bruge en tang til at tage dåsen op og hælde den smeltede stearin over i kopperne.

Stearinen skal have tid til at størkne igen, men så snart stearinen er størknet så meget at vægen kan holde sig selv, skal du tage pinden væk.Når stearinen smelter helt, synker den lidt ned af og hvis vægen stadig er bundet fast, vil stearinen knække i overfladen og det er ikke så pænt.


1 kommentar: